Leder du efter nyt job? MCB er en arbejdsplads med rig mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde, og vi værdsætter frihed under ansvar.
Er du på udkig efter en praktikplads? Hos MCB har du muligheden for at opleve hverdagen som en del af vores digitale marketingafdeling.
Gennem en målrettet SEO-indsats med bl.a. linkbuilding og teknisk SEO samt justeringer i Google Ads oplever Bolighuset en øget kendskabsgrad. Det betyder, at potentielle kunder gerne kører langt for at få del i butikkens kvalitetsmøbler, hvorfor både den online og den offline trafik er steget markant.
At skille sig ud i et konkurrencepræget marked
Mens konkurrerende møbelforretninger køber billigt ind for at kunne sælge til en god pris i et stadigt mere udfordret marked, har Bolighuset fundet det segment, der ikke går på kompromis med den gode, nordiske kvalitet.
Der skal dog arbejdes hårdt for at ramme den specifikke og kvalitetsbevidste målgruppe. Derfor har der været behov for øget marketingindsatser - og særligt ift. søgemaskineoptimering (SEO) og Google Ads havde Bolighuset en ideel mulighed for at optimere og dermed styrke sin online kendskabsgrad.
Med linkbuilding, teknisk SEO-optimering og justeringer i Google Ads har Bolighuset derfor i dag opnået så gode resultater, at flere potentielle kunder vælger at køre land og rige tyndt for at få et kig inden for i den fysiske butik.
For at forbedre sin online tilstedeværelse og nå ud til flere potentielle kunder, har Bolighuset implementeret en række tekniske optimeringer, der inkluderer linkbuilding, teknisk SEO og justeringer i Google Ads.
Det betyder, at der er blevet arbejdet målrettet med at forbedre hjemmesidens performance, hvilket har ført til både hurtigere indlæsningshastigheder og en bedre brugeroplevelse. Som resultat heraf reduceres afvisningsprocenten og chancen for, at de besøgende bliver på siden, er øget markant. Søgemaskiner som Google belønner sådanne teknisk optimerede sider med højere placeringer, og det har øget synligheden.
Indsatserne omfatter:
Med en kombineret SEO og Google Ads strategi har Bolighuset inden for bare 3 måneder oplevet en øget organisk trafik på 88%. Det skal ses i sammenhæng med, at gennemsnitsordre-værdien er vokset med knap 20%.
Og de gode resultater har givet Bolighuset yderligere marketing-blod på tanden. Nu handler det i den kommende periode om i samarbejde med MCB’s marketingteam at fortælle om det gode arbejde, hvorfor der skal sættes ind på tværs af kanaler herunder annoncering på YouTube og Sociale medier såsom TikTok, og der skal optimeres på e-mail-fronten.
MCB har derfor gjort det muligt at arbejde konkret og målrettet med SEO, og for os har det været en stor gamechanger. Vi er ikke SEO-eksperter, hvorfor det også har været vigtigt med alle de værktøjer og teknikker, MCB har bidraget med.
Særligt Flemming har været god til at presse os en smule. Han har aldrig lagt skjul på, hvor vi har kunne optimere - og det har altid holdt stik. Derfor oplever vi i dag, at ikke bare vores trafik, men også vores salg, er steget fornuftigt.
Alt i alt har arbejdet givet en større effekt, end vi havde turde håbe på!
Bolighuset har oplevet en imponerende fremgang på 88% i deres organisk trafik over de seneste 3 måneder. Og den stigning har haft en positiv indvirkning på både den online og fysiske butik.
Mange kunder vælger at køre langt for at besøge butikken efter at have set produkterne online via fx annoncer på Google og sociale medier såsom Facebook og TikTok. Placeringen på Google har derfor ikke kun øget den online trafik, men har også tiltrukket mere målrettede besøgende, der allerede ved, hvad de leder efter, når de ankommer til butikken.
Det har resulteret i en stigning i gennemsnitsordrestørrelsen på knap 20%, da kunderne nu er bedre forberedte og målrettede i deres køb. Tidligere skulle de først finde ud af, hvem Bolighuset er, og hvad butikken tilbyder, nu har de set produkterne online, og de er klar til at handle.
Som en effekt heraf er ekspeditionstiden i butikken reduceret markant.
Bolighuset har opnået et imponerende resultat med en stigning på 88% i den organiske trafik i en tid, hvor Generative AI er med til at skabe hård konkurrence i de organiske søgeresultater. Ved at fokusere på teknisk SEO, kvalitetsindhold der overholder E-E-A-T og stærke, brancherelaterede backlinks, har vi formået at øge synligheden og trafikken betydeligt. Det understreger vigtigheden af en nøje gennemtænkt SEO-strategi, hvor kontinuerlige og effektive indsatser er afgørende for øget synlighed.
SIDSEL HOLDT-JENSEN
SEO Consultant hos MCB
Jeg bruger ofte fodboldmetaforer for at forklare koncepter i mit arbejdsliv. I fodbold er succes afhængig af solidt teamwork. Spillerne må arbejde sammen og koordinere deres indsats for at score og vinde.
På samme måde fungerer det i forretningsverdenen. Hos Bolighuset spiller MCB en vigtig rolle i at opnå vores fælles mål.
Det er denne evne til at arbejde sammen, hvor alle bidrager, og samspillet optimeres, der giver succes!
CHRISTIAN GERMAN
Indehaver af Bolighuset
Det vigtigste SEO-tool - AI
Når tiden er knap, er det vigtigt at gøre brug af de rigtige værktøjer - og på anbefaling fra MCB har Bolighuset taget AI-teknologien til sig i arbejdet med SEO.
Særligt er det ChatGPT, der har vist sig at være en vigtig samarbejdspartner i kombination med de tal, ideer og statistikker, MCB leverer hver måned i et content brief. Det brief giver et overblik, Bolighuset kan tage udgangspunkt i, i arbejdet med tekstforfatning.
ChatGPT bliver bl.a. brugt til at generere yderligere ideer til content til de forskellige varebeskrivelser og -kategorier, så det er mere effektivt at få skrevet unikt og kvalitetsrigt content.
Bolighuset blev grundlagt i 2010 og har siden da oplevet en stabil vækst. Virksomheden startede som en fysisk butik midt under finanskrisen, hvilket gjorde begyndelsen udfordrende, og mange konkurrerende virksomheder måtte da også dreje nøglen om.
Et par år senere lancerede Bolighuset dog en webshop, hvilket styrkede deres markedsposition. Webshoppen har udvidet Bolighusets marked til udlandet - særligt til Norge og Tyskland, men også til Kina, Singapore og USA, hvor de nordiske design-tendenser er populære.
I dag beskæftiger Bolighuset ti medarbejdere og har en omsætning, der er ligeligt fordelt mellem den fysiske butik og webshoppen.
Butikken rummer en udstilling på 2000 m² med et nøje udvalgt sortiment til indretning af alle hjemmets rum. Sortimentet henvender sig primært til B2C-markedet inden for det segment, der også fokuserer på kvalitetsmøbler.
Med en kombination af kvalitetsprodukter og en strategisk online tilstedeværelse har Bolighuset derfor skabt en stærk position i møbelbranchen. Der tilbydes en unik kombination af personlig service og inspirerende udstillinger, og der skabes en fuldendt kundeoplevelse - både online og fysisk, som imødekommer alle boligbehov.
Gå på opdagelse i vores marketing cases.
Danmark
Lægårdvej 86
7500 Holstebro
CVR nr.: 29150966
Litauen
Laisv'es g. 14
Mazeikiai