Leder du efter nyt job? MCB er en arbejdsplads med rig mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde, og vi værdsætter frihed under ansvar.
Er du på udkig efter en praktikplads? Hos MCB har du muligheden for at opleve hverdagen som en del af vores digitale marketingafdeling.
Grundstenene til Denasia blev lagt tilbage i 1965 af de nuværende ejeres forældre. Siden da er det gået stærkt for modevirksomheden, som har udviklet og udvidet sig med eksklusive fahsion brands til kvinder. I dag er Denasia et stærkt modehus med erfaring primært inden for skind og overtøj.
Med over 56 års erfaring forstår den dansk familieejet virksomhed at designe kvalitetstøj til kvinder i tekstil, dun og læder. Denasia består af en række brands, som rummer tøj til kvinder i alle aldre og størrelser. Deriblandt er Nordmod det nyeste skud på stammen. Og det var netop det nye brand, der gav anledning til et samarbejde mellem Denasia og MCB.
Da vi havde konkretiseret, at vi ønskede en ny webshop, satte vi et tidspunkt, hvor vi gerne ville have det klar, og det var en meget kort deadline i forhold til normalt. Men alligevel leverede MCB til det aftalte tidspunkt. Jeg var rimelig overrasket over, at det gik så hurtigt og stadig med et slutresultat i høj kvalitet. Vi fik en god sparring med Mads fra MCB under hele processen, som løbende justerede og tilføjede på baggrund af vores møder. Det betyder, at vi i dag står med et rigtig godt resultat.
Alt i alt har det været en god proces med god styring. Så der har bestemt ikke været noget at komme efter. Og det er jo dét, vi søger, fordi vi har brug ekspertisen, som vi har fået hos MCB. Ellers ville vi sidde fuldstændig fast. Vi ville aldrig selv komme frem til samme resultat.
Brian Wewer Nielsen, Export Sales Manager hos Denasia
Denasia havde et ønske om at forbedre virksomhedens online markedsføring. For at indfri dét ønske var det nødvendigt først at opruste den online tilstedeværelse med virksomhedens forskellige brands. I samarbejde med MCB udviklede Denasia en ny webshop bygget i Shopify med et bagvedliggende Spy system med ERP.
Det resulterede i et samlet online univers under navnet, Nordmod, som favner flere af Denasias eksisterende brands: BTF-CPH, CADDIS FLY og NOTYZ. Den nye webshop rummer derfor et bredt udvalg af tøj til kvinder.
Strategien bag webshoppen er ikke til at tage fejl af. Nøgleordet er kvalitet. Visionen er at skabe mode inspireret af de nordiske lande. Og dét gennemsyrer ikke alene i det nye navn men også i webshoppens design.
Det tætte samarbejde mellem Denasia og MCB har gjort det muligt at føre drømme og visioner ud i livet. Og det blev første spadestik på rejsen mod stærkere digital markedsføring - En platform i form af en webshop, som er i stand til at bære nye marketingstrategier.
Lanceringen af nordmod.com er en del af en større plan, som indeholder store drømme og høje ambitioner for virksomheden. Blandt andet har Denasia en ny herrelinje i støbeskeen, som skal tilbyde skind, overtøj og regntøj til mænd.
Senest har modevirksomheden også oprustet og udvidet teamet med fornyet kræfter, som skal sikre, at Denasia er styrket til en spændende fremtid. Og det er et nødvendigt træk, når målet er at styrke og understøtte de internationale markeder, hvor virksomhedens B2B allerede er godt etableret.
Foruden flere medarbejdere skal modevirksomheden i den nærmeste fremtid lære maskinrummet i Shopify bedre at kende og drage sig nogle vigtige erfaringer, før eventyret kan begynde uden for de danske landegrænser.
Med den nye webshop er fundamentet skabt. MCB's Shopify udviklere har klædt Denasia på til en længere rejse, så modevirksomheden kan fortsætte med det, de er allerbedst til - At klæde sine kunder på med tøj i flot design og af god kvalitet.
Gå på opdagelse i vores Shopify cases.
Danmark
Lægårdvej 86
7500 Holstebro
CVR nr.: 29150966
Litauen
Laisv'es g. 14
Mazeikiai