FOKUS:
HubSpot
B2C
B2B
CMS
CRM

Ét samlet arbejdsredskab med HubSpot CMS og CRM

Flexofold er en dansk virksomhed, der udvikler, designer og producerer foldepropeller til sejlbåde og katamaraner. Alt produceres på en specialfabrik i Vejle udstyret med moderne CNC-udstyr og robotteknologi.

Propellerne sælges direkte til værfter, forhandlere samt private bådejere over hele verden. Den første Flexofold foldepropel blev lanceret tilbage i 1993. Fokus var på minimal slæbemodstand, øget fart og bedre sejleegenskaber under sejl samt en forbedret ydeevne både fremad og i bak. Dette betød, at foldepropellen fra Flexofold formåede at blive anerkendt som værende et fremragende produkt - og den status holder stadig! 

 

Siden da er foldepropellerne fra Flexofold blevet grundigt testet hos både private bådejere og på større værfter. Det betyder, at entusiaster, teknikere og ingeniører har testet, analyseret og verificeret foldepropellerne fra Flexofold. 

 

Flexofold sætter en ære i direkte dialog med deres kunder - både B2C, B2B og OEM-markedet. Derfor sikres den rette vejledning og derigennem også den absolut bedste propelløsning til den enkelte sejlbåd.

 

Og med så niche-præget et produkt og mange ambitioner for fremtiden var det nødvendigt for Flexofold at finde et nyt og effektivt system, der kan rumme alle behov og krav både internt og eksternt - valget faldt på HubSpot. 

HubSpot ændrer dit syn og fokus på dine kunder. 

Man går fra at kommunikere til kunderne med ansigtet rettet mod væggen (og håber bare på, at kunden står bagved og lytter med, og at han rent faktisk får den viden, som han behøver) til at kommunikere med dem og kigge dem i øjnene.

 

Det betyder, at HubSpot lader os interagere med og møde vores kunders behov ved at være proaktive og reagere på deres adfærd. Derfor får de den service, de behøver - helt uden, at vi bruger flere ressourcer på det!

Annette Svendsen, Marketing Manager

Når behovet for et integreret CRM- og CMS-system opstår

Flexofold er en virksomhed med fart på.

 

Ønsket var en løsning, der kunne give både salg og marketing et godt overblik samt brugbare data, der ville gøre hverdagen lettere og sørge for, at tiden bruges på at give kunderne værdi. Det skulle samtidig være slut med jagten på data og lange, tidskrævende mailkorrespondancer. Derfor skulle der et nyt arbejdsredskab til. Og det skulle være intuitivt at arbejde med for alle brugere. Et andet krav var, at systemet skulle kunne håndteres uafhængigt af kodning og hjælp fra bureauer, og det skulle give mulighed for optimering og testning af ideer.

 

Flere systemer opfyldte de behov - dog ofte hver for sig og med brug af bl.a. integrationer, add ons og tilkøbte apps. Det var ikke optimalt, da ønsket også var ét effektivt system, der kunne samle alle arbejdsopgaver og medarbejdere på den samme brugerflade. 

 

Valget faldt derfor på HubSpot, idet der her er tale om ét samlet system. Flexofold investerede i funktionerne i både Marketing Hub, Sales Hub, Service Hub og CMS Hub for at binde alle led i organisationen effektivt sammen.

 

Og så gik starten. 

 

Flexofold fik i samarbejde med HubSpot-specialisterne hos MCB opsat et nyt website på 3 sproglag på HubSpot’s CMS med fokus på brugervenlighed, designfrihed og med en velovervejet URL-struktur. Hertil kom alle dele af Marketing Hub i spil med alt fra opsætning af SEO-optimerede website pages og blogindlæg til databerigende workflows bl.a. ift. lead scoring. Med Sales Hub blev der arbejdet med især væsentlige properties, deals og quotes for at skabe en salgsfremmende proces. Her blev især den manuelle og tidskrævende arbejdsgang med tilbudsgivning skiftet ud med en glidende proces lige fra udfyldelse af tilbudsformular på sitet til endelig betaling fra kunden. En integration til Flexofolds betalingssystem var derfor også en nødvendighed. Sideløbende blev der opbygget en god Knowledge base til de mange brugere for at give dem niche-præget viden om netop foldepropeller.

 

I processen blev der af MCB’s Shopify-udviklere bygget en Shopify Shop til salg af reservedele, hvorfor der også hertil blev opsat en avanceret integration til HubSpot.

Data binder sløjfen på de mange Hubs

Det store datalag i HubSpot er nu kommet til sin ret og binder sløjfen på de mange Hubs sammen for Flexofold. Selvom rejsen først lige er begyndt, er der nu dannet en base for det daglige arbejde, hvor alle medarbejdere kan mødes i et fleksibelt system.

 

Alt styres intuitivt, og de mange opsætninger, der er blevet lavet i samarbejde med MCB, skaber valid data, som muliggør mere interessante, spændende og ikke mindst værdifulde arbejdsgange. Derfor oplever Flexofold allerede, at der spares tid og ressourcer, og det største problem er nu at lære at begrænse sig. For med et system der rummer ALT, må man lære, hvor man vil lægge sine kræfter den pågældende dag.

 

Flexofold har endnu ikke opnået sit fulde potentiale på HubSpot, og derfor har de kun lige startet deres rejse med de mange forskellige Hubs og alle de muligheder for data, optimering og effektivisering, de rummer.

Det er en værdifuld rejse, der lader Flexofold spare på ressourcer og få indgående viden om deres kunder, mens kunderne fremover vil føle sig bedre taget imod.

Rasmus Høegh Refstrup
Customer Manager

Vi samler på glade samarbejdspartnere

Gå på opdagelse i vores HubSpot cases.