Leder du efter nyt job? MCB er en arbejdsplads med rig mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde, og vi værdsætter frihed under ansvar.
Er du på udkig efter en praktikplads? Hos MCB har du muligheden for at opleve hverdagen som en del af vores digitale marketingafdeling.
FREEDA Solutions, en rebranding af et velkendt og verdensomspændende navn indenfor individuel fodringsteknologi til landbruget, stod overfor at skulle cementere sig på verdensplan. De to partnere bag brandet ønskede, at den globale tilstedeværelse skulle præsenteres på en professionel og nyskabende måde med en international brandhjemmeside, der understøtter de avancerede fodringssystemer, velfærdsløsninger og kundecases, der er kendetegnet for FREEDA Solutions.
Avanceret foder-teknologi anvendes verden over
FREEDA Solutions er en betroet leverandør af avanceret fodringsteknologi til griseproduktionen. Teknologien sørger for at levere foder til hver enkelt dyr, så det får den rette mængde i en rolig og kontrolleret atmosfære. Det resulterer i sundere dyr, mere dyrevelfærd og bedre produktionsforhold.
FREEDAs brandhjemmeside er udviklet i samarbejde med moderselskabet Agrisys A/S og deres internationale partner, Agrihub i Canada, og den fungerer som en central platform til at præsentere løsninger og opnå global tilstedeværelse. Virksomheden har nemlig forhandlere og kunder over hele verden, der alle bruger hjemmesiden til at holde sig opdaterede om den nyeste udvikling.
Hjemmesiden, som er opsat i HubSpot CMS, gør det derfor muligt for både danske og canadiske teams at betjene deres markeder effektivt og samtidig sikre, at kunder altid har adgang til viden inden for området.
HubSpot blev valgt, da der her er tale om et internationelt kendt system, som kan betjenes fra både Danmark og Canada samtidig med, at det kan tilgodese sælgere og kunder verden over - herunder Kina. Der er desuden tale om en gennemtestet platform, der tilbyder høj sikkerhed.
Og for at imødekomme behov for en brugervenlig og moderne hjemmeside deltog FREEDA aktivt i udvælgelsen af temaet. I kombinationen af deres mockups med design, farver og funktionalitet og MCB’s erfaringer med muligheder i temaer, var der enighed om det samme tema, som lever op til både designkrav og funktionelle behov.
Ved at vælge et tema der kun krævede få justeringer, kunne FREEDA sikre en effektiv og smidig udviklingsproces. MCB opsatte basen, designede templates og sørgede for, at alt fungerer teknisk, hvorefter FREEDA har tilføjet content.
Det samarbejde har muliggjort en hurtig lancering af en professionel hjemmeside med særligt fokus på:
Struktur og funktionalitet: FREEDA har fået udviklet en komplet hjemmeside med en lang række elementer, som muliggør en stor kreativ frihed. Hjemmesiden præsenterer løsninger og teknologier på en måde, der er let-forståelig for kunder og forhandlere.
Moderne design og brugervenlighed: Et moderne og strømlinet design sikrer, at hjemmesiden skiller sig ud i markedet. FREEDA har fokuseret på at skabe en hjemmeside, der er nem at navigere på, og som tilbyder en god brugeroplevelse - både internt og eksternt.
Præsentation af løsninger og cases: Hjemmesiden fokuserer på løsningsbeskrivelser snarere end individuelle produkter, da FREEDA arbejder med store, avancerede systemer og beregninger til projekter. Kunderne har derfor behov for læsestof med tekniske specifiktioner og generel inspiration.
Ved at inkludere cases og baggrundsartikler kan de læse om, hvordan andre anvender systemerne, og hvad de har opnået. Det sikrer en troværdig præsentation af FREEDAs teknologier.
Vigtige kontaktflader, nyhedssider og en blog (som endnu er under opbygning) er også integreret.
Lige fra undervisning i HubSpot og projektledelse til teknisk ekspertise er vi blevet forstået. Og vi har altid haft fornuftige snakke om, hvad vi gerne vil have, hvad der er muligt, hvad der ikke er muligt, og hvad der kan udvikles. Det betyder, at vi har haft et konstruktivt samarbejde. Og at vi er blevet mødt af mennesker, der arbejder for at give os den bedste løsning.
I det udvalgte HubSpot-tema var det en udfordring at opsætte den ønskede kontaktflade til forhandlere, da standardfunktionerne ikke kunne imødekomme FREEDAs specifikke krav.
For at løse det problem har MCB udviklet et specialtilpasset forhandler-map, som er designet specifikt til at leve op til FREEDAs behov for at præsentere deres forhandlernetværk på en overskuelig og brugervenlig måde.
Det specialtilpassede forhandler-map inkluderer detaljerede informationer om hver forhandler, såsom kontaktoplysninger og geografisk placering. Og det gør det derfor nemt og hurtigt for kunderne at finde og kontakte relevante forhandlere.
Det er særligt vigtigt, når der skal opretholdes et højt serviceniveau på tværs af de globale markeder.
Samtidig sikres det, at alle kunder får en ensartet oplevelse - uanset hvor de befinder sig.
Du kan se forhandler-mappet her.
Et moderne udtryk møder tilfredshed hos sælgere
FREEDAs nye internationale brandhjemmeside har modtaget positiv feedback fra både forhandlere og kunder verden over.
De værdsætter, hvordan hjemmesiden formår at forene forskellige kulturelle præferencer og skabe en ensartet brugeroplevelse på tværs af markederne i Asien, Australien, Europa og USA.
Den internationale konsistens sikrer nemlig, at kunderne uanset deres placering får en professionel og sammenhængende oplevelse, når de besøger FREEDAs hjemmeside.
Canadiske partnere har desuden udtrykt stor tilfredshed med det moderne design, som gør det nemt at præsentere de avancerede løsninger, og internt har medarbejderne rost hjemmesiden for dens intuitive opbygning og brugervenlighed, som gør det nemt at navigere.
Den brede tilfredshed blandt både interne og eksterne interessenter bekræfter, at hjemmesiden lever op til FREEDAs høje standarder og samtidig understøtter deres globale salgsindsats.
Flere konverteringer med HubSpot
HubSpot har vist sig at være et intuitivt og simpelt system, der samtidig ser professionelt ud front-end. Derfor er det nemt for teamet at holde hjemmesiden opdateret, hvorfor FREEDA satser på at kunne udvide brugen ved at integrere flere af platformens Hubs, såsom CRM. Det kan skabe synergi mellem de forskellige funktioner og optimere deres arbejdsprocesser yderligere.
Planen er også at konvertere hovedhjemmesiden for danske Agrisys til HubSpot for at opnå et genkendeligt design på tværs af hele organisationen. Det vil bl.a. forenkle den interne administration, da der så kun arbejdes i ét system.
En komplet overgang til HubSpot vil desuden muliggøre hurtigere opdateringer, implementering af et service- og ticketsystem samt integration af salg og teknisk support. Det er noget, der vil styrke kundehåndteringen og gøre det muligt for salgsteamet at udnytte kundedatabasen og CRM-funktionerne fuldt ud.
FREEDA Solutions er et innovativt brand med mange års erfaring inden for udvikling af avancerede fodringsløsninger til griseproduktion. Virksomheden har tidligere hørt under en større hollandsk koncern, men
ved årsskiftet til 2024 overgik den til et partnerskab mellem danske Agrisys og canadiske AgriHub, der
deler verdensmarkedet mellem sig.
Virksomheden har etableret sig stærkt på markedet ved at levere præcisionsfodring, vejeteknologi og individuel fodringsteknologi, der sikrer optimal dyrevelfærd og effektivitet i landbruget.
Kernekompetencen ligger i deres veje- og individuelle fodringsløsninger, der tager hånd om de enkelte dyr på moderne farme med løsgående dyr i velfærdssystemer. Systemet anvender en chipteknologi, hvor hver so har en chip i øret, der kommunikerer med fodersystemet. Når søerne går ind i en foderautomat, identificerer systemet dem via chippen og leverer den foder, de har brug for. Det sikres derfor, at hver so får den mængde foder og den blanding, de behøver for at forblive sunde og raske.
Desuden tilbyder FREEDA Solutions løsninger til individuel, elektronisk styret fodring af søer i farestien (med nyfødte grise), sortering af slagtesvin og løsninger, der måler effektiviteten af foder op mod tilvækst af de
enkelte dyr baseret på vægt.
Med en stærk global tilstedeværelse og et solidt samarbejde med både Agrisys og AgriHub er FREEDA Solutions nu godt positioneret til at fortsætte sin vækst og succes på det globale marked.
Gå på opdagelse i vores HubSpot cases.
Danmark
Lægårdvej 86
7500 Holstebro
CVR nr.: 29150966
Litauen
Laisv'es g. 14
Mazeikiai