Leder du efter nyt job? MCB er en arbejdsplads med rig mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde, og vi værdsætter frihed under ansvar.
Er du på udkig efter en praktikplads? Hos MCB har du muligheden for at opleve hverdagen som en del af vores digitale marketingafdeling.
Fra simple til mere komplekse integrationer, og fra gængse integrationsgrænseflader til dataoverførselsprotokoller - Cloud sørger for optimale muligheder for effektiv drift. Og det er særligt en fordel ift. dropshipping, hvorfor Grafical og Cloud udgør det helt perfekte match.
Grafical er dit online supermarked inden for kontorartikler, husholdning, emballage og hobby- og IT-udstyr. Du finder derfor alt fra lommeregnere og karton til køkkentilbehør og højtalere. Sortimentet består af over 50.000 varenumre, og der er derfor rig mulighed for at gå på opdagelse i udvalget.
Noget, som der gennem årene er rigtig mange, der har benyttet sig af.
Grafical forhandler til både private og erhverv - men priserne er ens og markedets billigste. Der gives altså ikke individuelle specialrabatter, da målsætningen er klar. Det skal være både let og billigt at handle hos Grafical. Derfor er webshoppen brugervenlig, og der prismatches på samtlige varer.
Når du handler hos Grafical, er der derfor ingen grund til at være sublim indkøber. Alt er gjort simpelt for dig.
Fra sin spæde start har Grafical satset udelukkende på dropshipping-konceptet - en handelsmetode, hvor butikken ikke selv har de varer på lager, som der sælges, men hvor kundens ordre sendes videre til en leverandør, som står for forsendelse af varer.
Og grundstenen hos Grafical er derfor den automatik, der gør sig gældende ved dropshipping.
Her sørger opsætningen i e-commerce systemet, Cloud, for at nye produkter oprettes direkte i systemet med relevante informationer. Og når en kunde lægger en ordre, sendes der automatisk en notifikation til den pågældende leverandør, som står for den efterfølgende forsendelse.
Grafical er derfor udstillingsvindue for en lang række af leverandører, som råder over flere forskellige lagre.
Samarbejdet med MCB går mange år tilbage - og det har altid været godt!
Tit foregår det sådan, at vi fortæller om vores ønsker til shoppen, de opstår bl.a. ud fra vores erfaringer fra det daglige, og MCB finder så ud af, hvordan de ønsker kan indfries med fx integrationer.
Derfor er MCB vores tekniske partner.
Benjamin Christensen, marketingmedarbejder hos Grafical
Grafical er efterhånden gammel i gårde hos MCB. Samarbejdet bygger derfor på erfaring, en gensidig forståelse for kompetencer og viden, gode resultater og ikke mindst mangeårig kommunikation. Derfor kan det heller ikke komme bag på nogen, at der er en helt klar proces for nye udviklinger båret på Graficals gode ideer.
Når det er tid til at byde en ny leverandør velkommen hos Grafical, er processen derfor også klar.
Grafical sørger for den indledende kommunikaiton og de kontraktforhandlinger, der skal sikre, at der kommer en god aftale i hus. Herefter afleveres alle nødvendige filer og dokumentation til MCB.
MCB afklarer så format og finder ud af, hvor den relevante information på de nye produkter kan hentes fra - tilfældet er ofte et ERP-system som fx Economic. Produkterne hentes i første omgang ud i en simpel form med bl.a. navn og billede. Herefter beriges produkterne med SEO-optimerede tekster og produktinformation fra leverandøren. Der tilføjes så en lagertype, en lagerlokation og sidst oprettes varerne på grafical.dk - nu klar til salg.
Det betyder, at Grafical finder og indgår partneraftaler, tager ansvar for marketing og sørger for kundesupport, mens MCB står for integrationerne.
MCB er derfor den solide, tekniske samarbejdspartner, som hjælper Grafical med at afklare potentiale, tage ansvar for leverandører og gennemføre projekter indtil den mest fordelagtig løsning er fundet, og alle behov imødekommes. Men én ting er sikker - alt dette ville ikke kunne lykkes, hvis ikke Grafical turde give os et stort ansvar for hele deres forretning.
MCB sørger selvfølgelig for at teste hele setuppet, før der går live. Der er nemlig rigtig mange formater og parter, der skal spille sammen, før der sikres en strømlinet proces. Og med så mange forskellige parter involveret er der selvfølgelig mange steder, det kan gå galt. MCB har derfor også en konstant arbejdsopgave i at optimere og vedligeholde.
Og det er vigtigt - for kunderne skal altid få en god oplevelse, når de handler med Grafical.
Grafical og MCB er i skrivende stund i færd med at føje endnu en leverandør til setuppet. Og det forventes, at denne proces i fremtiden kan udgøre den rettesnor, der gør det lettere og ikke mindst hurtigere at tilføje endnu flere leverandører.
En ny leverandør betyder nemlig ikke blot et større udbud, men også at flere potentielle kunder tiltrækkes og dermed opnås en højere omsætning.
Rettesnoren kan betyde, at det også bliver lettere for Grafical at tage deres erfaringer fra det daglige og gøre brug af i deres online setup, således de bliver ved med at tilgodese deres brugere og kunder. MCB’s fornemmeste opgave er at sætte i værk og være klar til at trykke på start-knappen, så snart Grafical er klar til at tage imod endnu flere kunder.
Ønsket er nemlig, at endnu flere skal kende til og gøre brug af grafical.dk. Her er noget for alle og enhver - derfor er det spændende at se, hvad fremtiden byder på.
Gå på opdagelse i vores Cloud cases.
Danmark
Lægårdvej 86
7500 Holstebro
CVR nr.: 29150966
Litauen
Laisv'es g. 14
Mazeikiai