Leder du efter nyt job? MCB er en arbejdsplads med rig mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde, og vi værdsætter frihed under ansvar.
Er du på udkig efter en praktikplads? Hos MCB har du muligheden for at opleve hverdagen som en del af vores digitale marketingafdeling.
At vedligeholde 5 backends er hårdt arbejde - det måtte KarlsKicks også sande. Derfor er alt i dag blevet samlet i 1 backend i Shopify med en ny identitet, et nyt design og en ny opsætning. Og med POS er shoppen integreret med den fysiske butik. Den forsimpling betyder ikke bare øget omsætning, men også en mulighed for lettere skalering uden for landets grænser.
KarlsKicks er et dansk sneaker brand, der blev etableret tilbage 2015. Dengang restaurerede Karl sine egne beat-up sneakers. Det havde han flair for, og han mødte hurtigt positiv respons på særligt de sociale medier, hvor han delte sine resultater. En forretningsidé var derfor født. Og kort tid efter etableres KarlsKicks som virksomhed.
For øje var det bæredygtige og kreative. Gode, gamle og slidte sneakers skulle have nyt liv. De skulle forvandles til smarte, unikke og personlige sneakers.
Den vision holder ved her snart 10 år efter.
I dag er fokus på at opgradere, opsælge, bevare og beskytte sneakers - og særligt sjældne og mere eksklusive modeller restaureres med respekt for de populære designs. Hele tiden opdrives de sneakers, som ingen andre kan finde. Derfor sælges alt fra de mest hypede, high-end sneakers til nogle af de mest spektakulære customs i Europa enten som nye eller brugte.
Det driver dog ikke forretningen alene.
Med opkøbet af virksomhederne, skorens.dk og CleanSneaks kan du derfor i dag også finde kvalitetsrige renseprodukter og accessories til sneaker-markedet - både i den fysiske butik i København (Copenhagen Sneaker Concept Store) og på den online shop, karlskicks.dk.
Og du kan komme direkte ind fra gaden, besøge den fysiske sneaker-rensestation og få opgraderet og rengjort dine sneakers. KarlsKicks tager desuden imod sneakers sendt fra hele landet til rensestationen. Og retur får du dine rene sneakers - lettere bliver det ikke.
Hos MCB har vi mødt kompetente og dygtige folk - og vi har hele tiden spillet hinanden gode.
Som ejerleder i en mellemstor virksomhed har det været fantastisk at opleve sparring med Shopify-kyndige. Og vi ved, at vi med MCB har en livline og ikke er alene om at løse de problemer, vi måtte opleve.
Det er et stort arbejde at bygge en shop, indtage nye markeder og have styr på moms, told og meget andet. Det kan hurtigt blive kompliceret, og derfor er min anbefaling at have en dygtig og fleksibel samarbejdspartner til løbende sparring og rådgivning. Det giver tryghed!
Martin Glarvig, CEO og sneakerhead hos KarlsKicks
For nogle år tilbage byggede KarlsKicks sin Shopify shop fra bunden. Virksomheden endte efter en kamp med både told, moms og sprog samt opkøb af flere andre forretninger med at have 5 forskellige shops. Det betød meget manuelt arbejde med vedligehold af 5 backends, som ikke fungerede sammen. Derfor skulle der fx oprettes lager for hver shop, og blev der lavet en ændring på én shop, skulle samme ændring manuelt laves på de resterende shops for at slå igennem alle steder.
Det var ikke holdbart og alt for tidskrævende - især når der findes bedre alternativer. Derfor var der behov for en opdatering - og en re-branding. Forretningen skulle blive i Shopify, men gå fra at have 5 backends til en enkelt, der kan rumme både flere lande, sprog, moms- og valutaregler. 3 brands skulle samtidig integreres til ét samlet brand. Og udover at det online arbejde skulle forsimples, skulle shoppen og den fysiske butik også integreres, bl.a. så lagertællingen blev automatiseret.
Og til den proces var der behov for hjælp. KarlsKicks fik derfor et brief, og kort tid efter var opgaven sat i gang.
MCB lavede et visuelt tiltalende design, som lovede en ny identitet i et tema med langt flere muligheder og funktioner. De dækker fx over en filtreringsmulighed, der gør det lettere for køberen at søge specifikke sko frem bl.a. ud fra størrelse og model. Essenssen ved det tidligere design skulle bibeholdes, men det skulle opgraderes og være mere friskt og smart at se på. Det betyder, at shoppen blev bygget med brug af avancerede features, der fremover kan komme forretningen til gode - især ift. de interne processer.
Det har derfor været mere simpelt af skalere, og shoppen kan i dag findes på både dansk, engelsk og svensk - og inden længe også norsk.
Opsætningen inkluderer desuden en POS-integration, som i dag sikrer, at den fysiske butik og den online shop er bundet hårdt sammen.
For KarlsKicks har det været en lang rejse. Og det har været krævende at bygge ovenpå og opdatere på en eksisterende shop med en ældre opsætning af fx produkter og kodning. Det var en oprydningsproces, der gik i gang - og det hele lønner sig nu.
Selvom der kun er gået kort tid, siden KarlsKicks gik i luften med den nye shop, opleves der en stigning i omsætningen, som er til at tage og føle på. Det skyldes bl.a., at alt det fysiske salg ikke tidligere blev registeret på shoppen, hvilket i dag et blevet muligt med POS integrationen, men at brugervenligheden er øget, har helt sikkert også en stor indflydelse.
Shoppen er nemlig blevet lettere at navigere på, og det visuelt flotte univers taler til brugeren, som inspireres til at investere i vedligehold og brug af eksklusive sneakers.
Én ting er dog det opgraderede design og de nye muligheder, som det har ført med sig - noget andet er de interne arbejdsgange. Det daglige arbejde udføres langt mere effektivt, og at vedligeholde 1 shop frem for 5 betyder, at meget tid er sparet.
Shopify er derfor nu det primære arbejdsværktøj. Hertil er alt integreret lige fra Zapier og Economic til Shipmondo, og med tiden bliver der bygget mere på og udviklet yderligere, hvorfor den interne brugervenlighed øges.
Det hele lover derfor godt!
Og det giver blod på tanden.
KarlsKicks er godt på vej med en internationalisering mod både Norge og Tyskland. Og når Norge kører, er næste skridt UK. Det betyder, at der bliver behov for et stort fjernalger, så virksomheden fremstår konkurrencedygtig på levering og lagerstatus. Lagerlogistik er derfor også noget, der i fremtiden skal tages et nærmere kig på.
Fra at være en niche-butik med få sneakers og mange kunder, er KarlsKicks derfor i dag godt på vej og klar til at indtage markedet som en større shop.
Gå på opdagelse i vores Shopify cases.
Danmark
Lægårdvej 86
7500 Holstebro
CVR nr.: 29150966
Litauen
Laisv'es g. 14
Mazeikiai