Leder du efter nyt job? MCB er en arbejdsplads med rig mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde, og vi værdsætter frihed under ansvar.
Er du på udkig efter en praktikplads? Hos MCB har du muligheden for at opleve hverdagen som en del af vores digitale marketingafdeling.
I et konkurrencepræget marked som boliginteriør er det afgørende at skille sig ud – især i højsæsonen omkring Black Week og julehandlen.
Ved at optimere sine produktfeeds og teste nye annonceformater på Meta formåede Luxo Living at øge antallet af køb markant og forbedre sit afkast betydeligt.
Resultatet? 65% højere afkast på Cyber Monday og op til 69% flere køb i Black Week.
Hvordan skiller man sig ud i en travl sæson?
Luxo Living, en onlineforhandler af eksklusive designbrands såsom HAY, Montana, &Tradition, Ferm Living, Audo Copenhagen og House Doctor, er afhængig af stærk digital markedsføring for at drive salget.
Google og Meta er blandt de vigtigste salgskanaler, men konkurrencen er særlig hård i november og december, hvor lignende brands kæmper om forbrugernes opmærksomhed.
For at skille sig ud og maksimere afkastet har Luxo Living investeret i betalt annoncering på Meta, SEO-optimering, server-side tracking med 100% ordre tracking og e-mail marketing via Klaviyo.
På Google Ads har de desuden skiftet til et rent POAS-fokus for at sikre, at hver annoncekrone skaber maksimal profit. Mens de har optimeret sine produktfeeds på Meta med Feedr, hvilket har forbedret performance på sociale medier og sikret bedre resultater i særligt højsæsonen.
For at sikre en mere præcis og profitabel annoncering har Luxo Living implementeret en datadrevet marketingstrategi, hvor tracking, feedoptimering og automatisering spiller en central rolle.
Server-side tracking med 100% ordre tracking sikrer, at alle køb registreres korrekt, hvilket giver et langt mere nøjagtigt datagrundlag til både Google Ads- og Meta-kampagner. Det betyder, at Luxo Living kan optimere sin annonceindsats baseret på faktiske salgstal fremfor estimerede data.
På Google Ads har et skifte til POAS-fokus gjort det muligt at måle profit frem for omsætning, hvilket har ført til en mere effektiv budgetallokering og øget rentabilitet.
Og på sociale medier har integrationen af Feedr muliggjort optimering af produktfeeds, så der skabes mere dynamiske og konverteringsstærke katalogannoncer. Ved at teste forskellige designs op mod standardproduktbilleder har Luxo Living derfor fået konkrete indsigter i, hvilke visuelle elementer der driver højere engagement og flere køb.
Samtidig er Klaviyo blevet implementeret som e-mail marketingplatform, hvor automatiserede flows som abandoned cart, produktinteresse og fødselsdagsmails bidrager til at fastholde kunder og øge livstidsværdien.
Og en målrettet indsats med forbedring af deliverability har sikret, at Luxo Livings domain reputation er gået fra medium til high. Indsatsten har bl.a. taget udgangspunkt i afsendelse af nyhedsbreve til de mest engagerede subscribers samt massiv opfordring til både at klikke i og besvare de modtagede nyhedsbreve.
Imens spiller SEO en afgørende rolle i strategien, hvor MCB løbende optimerer og omskriver indhold for at forbedre Luxo Livings organiske placeringer.
Det er fantastisk at arbejde sammen med et team, der virkelig engagerer sig i vores forretning og konstant kommer med gode forslag til optimering.
MCB har været en vigtig sparringspartner, der ikke bare driver vores marketing, men også udfordrer os til at prøve nye ting af. Vi har fået værdifulde indsigter og løsninger, som har hjulpet os med at skabe bedre resultater.
Vi har faste månedsmøder, hvor vi gennemgår resultater, justerer strategien og planlægger den kommende måneds indsats – både hvad MCB skal løfte, og hvad vi selv skal tage action på. Samtidig har vi altid mulighed for løbende ad hoc check-ins, hvis der er behov for justeringer.
Den fleksibilitet og det engagement er vi glade for.
Direktør hos Luxo Living
Luxo Living arbejder målrettet med betalt annoncering på sociale medier, hvor dynamiske produktannoncer spiller en central rolle. For at optimere deres kampagner og differentiere sig fra konkurrenterne testede de Feedr - et værktøj til tilpasning og optimering af produktfeeds til Meta.
I november og december, hvor konkurrencen er særligt hård under Black Week og julehandlen, var det afgørende at skille sig ud. Traditionelle produktannoncer med hvide baggrunde var ikke længere nok, da forbrugerne blev eksponeret for et massivt antal lignende reklamer.
Med Feedr kunne Luxo Living tilføje brandingelementer, kampagnebudskaber og grafiske justeringer direkte i produktannoncerne uden at ændre de originale billeder i deres webshop. Målet var at undersøge, om visuelt optimerede annoncer kunne øge konverteringsraten sammenlignet med de standardiserede produktannoncer.
Testen blev gennemført med lige budget og eksponeringer for både standardannoncer og de optimerede Feedr-versioner. Og resultaterne viste, at de optimerede annoncer skabte forbedringer i både antal af køb og afkast:
Ved at integrere Feedr i deres SoMe-strategi har Luxo Living derfor fået en mere fleksibel tilgang til produktannoncering, hvor indholdet hurtigt kan justeres efter sæsoner og kampagner. Og den datadrevne tilgang gør det muligt at teste og skalere de bedst performende annonceformater, så der sikres effektiv udnyttelse af annoncebudget.
Vi er utrolig stolte over vores samarbejde med MCB, og den måde de har taget Feedr i brug til at styrke Luxo Living’s markedsføring gennem optimering af produktfeeds og forbedring af produktbilleder i annoncer.
Luxo Living’s resultater viser, hvordan den rette opsætning, solidt forarbejde, stærke kreativer og en datadrevet strategi skaber stor værdi.
CHRISTIAN GERDES
Direktør hos Feedr
Skalering og nye markeder
For at understøtte den fortsatte vækst investerer Luxo Living i interne marketingressourcer, så de kan tage større ejerskab over deres digitale strategi. Og samtidig udvides marketingindsatsen til nye kanaler og markeder.
Pinterest er et af de næste skridt, da platformen har stort potentiale for bolig- og interiørbrands.
Derudover kigger Luxo Living mod Tyskland som deres første eksportmarked. Med en stærk efterspørgsel på dansk design og et stort e-commerce-marked ser de Tyskland som en oplagt mulighed for vækst i 2025.
Med en kombination af nye platforme og internationale ambitioner er Luxo Living godt rustet til fremtidens vækst.
Luxo Living er en dansk e-commerce-virksomhed, der siden 2007 har specialiseret sig i designmøbler, belysning og boliginteriør. Med et håndplukket udvalg af eksklusive brands som HAY, Montana, &Tradition, Ferm Living, Audo Copenhagen og House Doctor tilbyder Luxo Living tidløse og moderne løsninger til hjemmet.
Virksomheden startede som en fysisk butik, men har siden 2020 fokuseret 100% på online handel for at imødekomme forbrugernes skiftende behov og give dem nem adgang til et stort udvalg af kvalitetsprodukter. Med en passion for skandinavisk design er visionen at inspirere danskerne til at skabe smukke, funktionelle og personlige hjem, hvor æstetik og kvalitet går hånd i hånd.
Med et dedikeret fokus på inspiration, kvalitet og brugervenlighed har Luxo Living etableret sig som en af Danmarks førende onlineforhandlere af eksklusivt boliginteriør – og ambitionerne rækker endnu længere med planer om at udvide til nye markeder i fremtiden.
Danmark
Lægårdvej 86B
7500 Holstebro
CVR nr.: 29150966
Litauen
Laisv'es g. 14
Mazeikiai