Leder du efter nyt job? MCB er en arbejdsplads med rig mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde, og vi værdsætter frihed under ansvar.
Er du på udkig efter en praktikplads? Hos MCB har du muligheden for at opleve hverdagen som en del af vores digitale marketingafdeling.
Tænk på surfbrætter, våddragter og sportstøj.
For over 30 år siden var det udgangspunktet for den første WestWind-butik. Men meget er sket siden. I dag kan du langs den danske kyst finde 24 fysiske butikker, og online kan du handle varer til både smukke solskinsdage og vilde dage med storm.
Og netop den online shop kan fremover vise sig at blive en god forretning!
WestWind har siden sin begyndelse haft fokus på at tilbyde tøj, sko og tilbehør til sports- og outdoor-segmentet. I dag kan du derfor finde de nyeste kollektioner fra populære brands såsom Fjällräven og H2O, lige såvel som du kan opleve mærker, som er specielt populære blandt de udenlandske turister i de mange kystbyer. Alt sammen til både herrer, damer og børn.
Hver fysisk butik tilbyder sit eget sortiment tilpasset og nøje udvalgt efter efterspørgslen i den enkelte by. Fra WestWind Sønderborg i syd og WestWind Skagen i nord til den online shop er det altså ikke nødvendigvis de samme varer, du finder.
Derfor er det altid en oplevelse at besøge WestWind - både fysisk og online.
Og netop med den online shop er der tale om en nyere satsning.
For selvom WestWind i mange år har drevet en online forretning, så er det først med skiftet til Shopify, et nyt design og en nemmere arbejdsgang i de mange funktioner, at der for alvor arbejdes på den online forretning - noget, der har betydet en øget omsætning på 30%.
Det var særligt nedlukningsperioden under Corona, der tydeliggjorde, at WestWind har en stor berettigelse online - og der var altså potentiale for vækst. For hvem elsker ikke at komme ud i naturen, tage nye hobbies til sig og generelt udleve en aktiv hverdag?
Vi har med MCB oplevet et meget fint forløb lige fra designproces til færdig webshop. MCB har stået for hele den tekniske opsætning og sørget for en køreklar webshop. Vi har derfor fortalt, hvad vi ønskede os, og så har MCB enten givet et alternativt forslag eller eksekveret.
Særligt Mads har fra starten været en stærk samarbejdspartner, som altid har sørget for, at vi følte os i trygge hænder. Uanset behov eller problem kunne vi altid række ud til ham - og det var rart!
Generelt skaber det tryghed, at vi ved, at vi har én kontaktperson, der kender vores shop, og som griber dialogen med os.
Tanja Kjærgaard Mogensen, E-Commerce Manager hos WestWind
Tiden var ved at være løbet fra den gamle WestWind-shop. Og derfor skulle der ske noget nyt, hvis både de interne og de eksterne behov fra de besøgende skulle imødekommes.
Internt var der en række mindre mangler og løsninger, som det var svært at arbejde med på den daværende shop. Og hastigheden var langt fra, som det i dag forventes.
Derfor var det største ønske at finde et nyt system, der var nemmere at arbejde med, hurtigere at eskalere i og brugervenligt for både medarbejdere og besøgende at interagere med. Og plug-and-play tilgangen var et drømmescenarie.
Derudover blev der lagt vægt på at finde et system, som tilbyder en høj grad af frihed bl.a. til at justere og designe i på egen hånd - og altså uden nødvendigvis at skulle have fat på en erfaren udvikler.
Og drømmen er heldigvis blevet indfriet med Shopify.
WestWind fik først udarbejdet et designoplæg til den nye shop. Og da det var godkendt, gik opsætningen af hjemmesiden i gang. MCB har altså bidraget med både inputs til design og andre grafiske elementer samt været den udførende og tekniske samarbejdspartner til opsætning af selve shoppen, men også de vigtige del-elementer, som får shoppen til at fungere. Det indebærer fx opsætning af betalingsløsninger og fragt-setup samt hjælp til verificering af brands.
Shop-løsningen er bundet hårdt sammen med WestWind’s ERP-system, Admind. Det foregår via objekter med API-kald, som sikrer, at alt det arbejde, der udføres i Admind med bl.a. produkt- og lageroprettelse, også automatisk afspejles på webshoppen.
I dag er det derfor lettere for WestWind at få lagt produkter på deres shop, hvorfor der også gradvist stilles flere produkter til rådighed online.
WestWinds online lagerstatus fungerer desuden med en custom integration som en POS-løsning, hvorfor den også er koblet sammen med de mange fysiske butikker.
Det betyder, at WestWind i dag har en grafisk flot webshop med et visuelt udtryk, der stolt vises frem. Hjemmesiden giver et rigtig godt billede af WestWinds vision, og derfor er den en perfekt afspejlning af virksomheden og de værdier, der sættes pris på.
Derudover er den lettere at arbejde med, og med specialudviklede integrationer sikrer den samhørighed mellem de fysiske butikker og det online univers.
Med den nye shop er det dog ikke kun udtrykket og arbejdsgangene, der er blevet bedre.
Der opleves bl.a. øget omsætning på 30% - generelt via en øget kurvstørrelse. Det kan fx skyldes, at WestWind med Shopifys funktioner har fået lettere ved at arbejde med relaterede varer, hvorfor det er lettere at inspirere de besøgende kunder til at foretage yderligere køb.
Men at udtrykket er blevet mere stilrent og lækkert at have med at gøre samtidig med, at hjemmesiden er blevet markant hurtigere, spiller helt sikkert også en rolle.
Med lanceringen af den nye shop er der også blevet gjort en større SEO-indsats. SEO-optimeringen bidrager til en forbedring i den online synlighed, hvorfor der tiltrækkes flere besøgende til shoppen.
Der arbejdes desuden aktivt med sociale medier, og shoppen er integreret med e-mail marketing-systemet, Klaviyo, som også muliggør en større indsats med både e-mail kampagner og automatiske flows.
At den nye webshop møder medvind betyder, at WestWind har fået mere mod på at tage yderligere skridt med webshoppen. Så hvad mon fremtiden bringer?
Generelt tilbyder Shopify en verden af muligheder for WestWind, som endnu mangler at stifte bekendtskab med et hav af funktioner. Derfor er der masser at tage fat på, og vi hos MCB glæder os til at være den sparringspartner, der med stor spænding følger WestWind.
Gå på opdagelse i vores Shopify cases.
Danmark
Lægårdvej 86
7500 Holstebro
CVR nr.: 29150966
Litauen
Laisv'es g. 14
Mazeikiai