Hvorfor er ActiveCampaign det bedste program til flows?

ActiveCampaign er en frontløber, når det kommer til automations. Derfor får du her et stærkt værktøj, der lader dig automatisere dine e-mail flows - det betyder masser af tid sparet samtidig med, at du vil opleve et øget salg, mere loyale kunder og ikke mindst en bedre forretning.

Du har sikkert hørt det før. Du bør kaste dig ud i e-mail automatisering eller flows, som de også kaldes. Det er nemlig i dag en dag de mest effektive, men faktisk også oversete måder, du kan automatisere dele af din markedsføring på.

 

Med flows i ActiveCampaign skal du nemlig bare opsætte dine automatiseringer én gang, og så vil dine e-mails arbejde for dig. De vil give god kundeservice- og pleje, de vil opbygge tillid, de vil fastholde loyale leads, og de vil konvertere nye leads til betalende kunder.

 

Du kan hente din ROI-beregner til e-mails markedsføring her

Hvad betyder det at 'automatisere' e-mails?

‘Automations’ er det, som hos ActiveCampaign virkelig skiller sig ud på. For selvom mange andre e-mail systemer har samme funktion, så er det de færreste, der kan følge med ActiveCampaign - både når det kommer til funktioner og den pris, som de udbydes til. 

 

Med en automation er det nemt for dig at bygge en fuldautomatisk arbejdsgang. Det betyder, at du kan slippe for alt det manuelle og ikke mindst tidskrævende arbejde og i stedet lade et program arbejde for dig. Det kan så at sige være din højre hånd inden for e-mail markedsføring.

 

De rette flows er skræddersyet til lige præcis de mål, du har sat dig for din unikke forretning, og netop derfor kan de spare dig for meget tid og hjælpe dig med at holde orden i dine kontakter samtidig med, at du tjener flere penge, fordi du forbedrer dine marketing- og salgsprocesser.

 

Når først du har oprettet dine automatiseringer, kan de køre helt uden input fra dig - det er derfor et arbejde, du udfører én gang, og netop derfor har flows en ekstrem høj leveringsrate, der og sikrer dig både højere klikrater og åbningsrater - netop fordi du har arbejdet med at bygge dem, så de passer på din forretning, dine målgrupper, dine segmenter og dermed den data og viden, du har lagret i programmet.

 

Vi anbefaler dog, at du jævnligt justerer og retter i dine flows - alle behov ændrer sig nemlig løbende, og derfor kan der altid være forbedring at hente.

 

Med det sagt dækker en automatisering eller et flow over en kæde af begivenheder, der automatisk starter op, lige så snart de udløses af en tigger. Hvad der udløser et flow, bestemmer du. Det kan fx være en ny subscription, et klik på en bestemt side på dit site, en forladt kurv, et download af en whitepaper eller… Der er alverdens muligheder.

 

Du opretter let en automatisering i ActiveCampaign, som har designet en ekstremt brugervenlig designflade bestående af en drag-and-drop funktion. Du vælger derfor blot din trigger og bygger dit flow med efterfølgende handlinger og logikker, der skaber den arbejdsgang, du ønsker.

 

Du har derfor også rig mulighed for at blande og matche en lang række forskellige elementer på unikke måder for at skabe lige præcis den arbejdsproces, du ønsker med dine mål for øje - og netop derfor kan flows løse en lang række opgaver for dig, dit marketing-team, dit salgs-team og din kundeservice.

ActiveCampaign

Derfor skal du automatisere dine e-mails

Mange mener, at e-mails er yt. Og de hverken er tiden eller besværet værd, for der er jo alligevel ingen, der åbner dem. Det er dog en forkert antagelse - e-mails er nemlig guld værd. Først og fremmest fordi der her er tale om markedsføring, der kan gøres ekstremt personligt. Ikke nok med at din e-mails lander i en personlig indbakke, du kan også segmentere på dine kontakter og det indhold de modtager - og det er virkelig værdifuldt og en magt, som ingen andre markedsføringskanaler har.

 

Dog er det langt fra den eneste grund til at udsende e-mails. Det at opbygge flows er nemlig én stor grund i sig selv. Herunder får 6 gode grunde til at komme i gang med at automatisere dine e-mails: 

 

1. Du får frigivet tid

2. Du skaber en bedre relation til dine modtagere

3. Du modner potentielle kunder til et køb

4. Du får en højere åbningsrate

5. Du opbygger salg og mersalg

6. Du skaber en længerevarende relation

 

Et flow skal kun opbygges én gang, og herefter vil det arbejde for dig lige så længe, du ønsker det. Derfor kan det spare dig for mange manuelle udsendelser, og du kan på den måde også spare rigtig meget tid og mange ressourcer, som du kan bruge andre steder i din forretning.

 

Du skaber en bedre relation til dine modtagere, fordi du lærer dem at kende. Du segmenterer på dem, giver dem tags og sørger for, at de får information, der er relevant for dem, og det er netop sådan en viden og tilgang til e-mails, der sørger for, at dine potentielle kunder modnes til at foretage et køb. Derfor kan flows være med til at øge salget i din forretning - og ikke mindst også mersalget.

 

Idet du præsenterer dine kunder for relevant og personaliseret indhold, der stemmer overens med deres interesser, vil de nemlig også være mere tilbøjelige til at handle hos dig igen. Det betyder, at du skaber en høj grad af loyalitet ved at give lige præcis den gode service, som der forventes af dig, og som også får dig til at skille dig ud fra dine konkurrenter.

 

Automations kan desuden tage din e-mail markedsføring til nye højder. For når først du begynder at udsende hyper-relevant indhold, vil du også opleve højere åbningsrater og klikrater, og på den måde vil det pludselig blive en kanal med stor succes frem for en skuffende omgang spildte ressourcer.

square_activcampaign05

Sådan forbedrer du dine marketingprocesser med automations:

- Opret intellegensdrevet og automatisk e-mail opfølgning

- Reager på kontaktadfærd i realtid

- Indsaml data og opret udførlige kundeprofiler

square_activcampaign02

Sådan forbedrer du dine salgsprocesser med automations:

- Kvalificer og distribuer automatisk kundeemner

- Administrer og opdater automatisk tilbud

- Forbedrer salgsindsigt med kundedata

De 10 bedste flows

Der er rigtig mange forskellige flows, du kan gå i gang med at sætte op. For at hjælpe dig godt på vej har vi her samlet 10 af de flows, vi oplever størst succes med:

 

1. Velkomst

Send en velkomst-serie af e-mails lige så snart du får en ny subscriber. På den måde får du sagt godt velkommen, fortalt om dig selv, din historie, din ydelse, dine produkter, og hvad der ellers er relevant for et varmt lead at vide. Brug desuden din velkomstserie til at give dine nye subscribers tags og segmenter dem, så du fremadrettet kan sende mere målrettede e-mails.

 

2. Tabt kurv

Alle kan blive forstyrret midt i en online handel. Derfor kan det være en fordel at minde dine potentielle kunder om deres nøje udvalgte varer og fortælle dem, at du selvfølgelig har gemt deres indkøbskurv. Brug også dit Tabt kurv-flow til at give en rabatkode eller et godt tilbud, hvis den tabte kurv gentagende gange bliver stående.

 

3. Win back

Er det lang tid siden, at en subscriber har besøgt din shop eller dit site, eller er dine e-mails ikke blevet åbnet i en længere periode? Så send en genaktiveringsmail, hvor du fortæller din subscriber om dit savn og gør dit kolde lead varmt igen. Giv evt. en rabatkode til dine inaktive leads for at finde ud af, om de stadig er interesserede i dig. Er der ingen reaktion, kan du have behov for en oprydning.

 

4. Oprydning

Inaktive e-mails, spam e-mails og forkerte e-mails kan skabe forkert data for dig både ift. bouncerate, åbningsrate og klikrate. Ryd derfor op i dine inaktive leads, så du kun beholder dem, der viser interesse for dig. ActiveCampaigns abonnementspriser afgøres af dit antal af aktive subscribers. Du kan derfor spare penge hver måned ved at rydde op i inaktive e-mails.

 

5. Trustpilot

De fleste af os bruger Trustpilots service, hvis vi er i tvivl om troværdigheden af en shop eller et site. Derfor bør du efter en betalt ordre sende en e-mail til dine kunder og bede om en anmeldelse. Ved at bruge ActiveCampaign til at sende en Trustpilot e-mail kan du gøre det uden at betale et abonnement direkte til TrustPilot.

 

6. Mersalg

Når du har solgt et produkt, kan der være god grund til et mersalg. Det kan fx være pleje af det nye lædermøbel, et pudebetræk til dynebetrækket eller… Der er mange muligheder, og for dine kunder virker det som god service. Brug også en dit mersalgs-flow til at fortælle når du får nye produkter, der egner sig godt til en tidligere vare.

 

7. Fødselsdag

Alle elsker at have fødselsdag. Forkæl derfor dine subscribers når de har fødselsdag fx med en rabatkode eller et helt unikt tilbud. Og få også flere leads ved at lokke med gode fødselsdagsgaver.

 

8. Loyalitet

Giv dine tilbagevendende kunder lidt ekstra opmærksomhed. Send derfor e-mails ved fx den første ordre, den femte ordre og den tiende ordre, hvor du giver en gevinst. Det kan være en rabatkode eller et unikt tilbud for at fejre loyaliteten. Ved ikke at glemme dine loyale kunder, kommer du altid til at ligge i deres top-of-mind, og derfor er der ingen grund til at søge mod dine konkurrenter.

 

9. Interesse 

Send relevante og målrettede e-mails ud fra, hvad dine subscribers har vist interesse for. Det kan fx være via flere kliks på din shop eller dit site. På den måde fanger du dine subscribers, mens de er varme og købelystne efter specifikke produkter. Opsæt fx interesse-flows på dine bedst solgte varer og oplev, hvordan de pludselig får endnu større opmærksomhed.

 

10. Segmentering

Segmenter dine subscribers, så du kan være mere specifik i den måde, du sender dine e-mails på. Du kan fx segmentere ud fra køn, interesse eller tags. Den information hjælper dig også med at få et bedre billede af din målgruppe, så du evt. kan skabe dig en god persona.

Få dansk support på ActiveCampaign

Louise Færk
E-mail Marketing Specialist