Leder du efter nyt job? MCB er en arbejdsplads med rig mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde, og vi værdsætter frihed under ansvar.
Er du på udkig efter en praktikplads? Hos MCB har du muligheden for at opleve hverdagen som en del af vores digitale marketingafdeling.
AlfA Travel har i mange år håndteret sin markedsføring internt, men med stigende kompleksitet inden for tracking, annoncering og leadgenerering var det tid til en ny strategi. Med hjælp fra MCB’s marketingteam har AlfA Travel skiftet fokus fra bred annoncering til en mere målrettet og datadrevet tilgang. Resultatet er færre, men mere relevante leads, en højere konverteringsrate og en stærkere digital tilstedeværelse.
Fra manuel håndtering til en skarpere digital strategi
AlfA Travel har gennem årene opbygget en stærk forretning baseret på rådgivning og skræddersyede rejseoplevelser.
Deres markedsføring blev tidligere håndteret internt med succes, men de stadigt mere komplekse digitale krav gjorde det vanskeligt at opretholde resultaterne. Især ændringer inden for tracking og annonceplatforme skabte udfordringer, og den eksisterende strategi var ikke længere tilstrækkelig til at sikre en stabil tilstrømning af kvalificerede leads.
For at styrke sin position og optimere kvaliteten af leads indledte AlfA Travel derfor et samarbejde med MCB’s marketingteam. Gennem en mere målrettet marketingindsats – herunder avanceret tracking, segmenteret annoncering og strategiske e-mail flows – har AlfA Travel nu et langt mere præcist og effektivt setup.
Som specialister i skræddersyede grupperejser har AlfA Travel en unik målgruppe, der adskiller sig fra den klassiske rejsekunde. Mange standardløsninger inden for digital markedsføring er derfor ikke tilpasset den her type forretning, hvor beslutningsprocessen er længere, og hvor kundernes behov varierer afhængig af rejsetype, destination og gruppeformål.
Derfor har det været afgørende at bevæge sig væk fra generiske marketingtilgange og i stedet fokusere på nichebaseret målretning.
Den omfatter:
En del af strategien omhandler også et større fokus på inbound marketing, hvor leads tiltrækkes med relevant indhold. Den tilgang har gjort AlfA Travels marketing mere præcis og målrettet samtidig med, at arbejdsgangene er blevet optimerede.
Og den røde tråd i markedsføringen sikrer, at kunderne oplever en ensartet og professionel kommunikation på tværs af platforme - det skaber større tillid og øger chancen for konvertering.
Vi har tidligere samarbejdet med MCB, og det har derfor været en naturlig beslutning at vende tilbage.
For os handler det ikke kun om resultater, men også om relationer og tryghed. Vi kan ikke selv være eksperter i alle marketingdiscipliner, og derfor er det afgørende, at vi samarbejder med specialister, vi har tillid til. Hos MCB er vi trygge ved, at de forstår vores forretning og arbejder for vores bedste. Vi tvivler aldrig på, at de valg, der træffes, er velovervejede, og at vores timer bliver brugt effektivt på initiativer, der skaber reel værdi.
Det har gjort en forskel for os at få en mere målrettet tilgang til vores digitale markedsføring. Samtidig har vi nu en fleksibel samarbejdsmodel, hvor vi kan justere indsatsen efter behov – hvilket giver os den nødvendige ro til at fokusere på det, vi er bedst til; at skabe unikke rejseoplevelser.
Medejer og marketingchef hos AlfA Travel
En strategi i konstant udvikling
Samarbejdet mellem AlfA Travel og MCB har ikke kun handlet om at implementere nye digitale tiltag – det har også været en løbende proces med læring, justering og optimering. De første resultater viser en mere målrettet tilgang til markedsføring med færre, men mere relevante leads og en højere konverteringsrate.
Der er stadig områder, der skal udvikles. SEO-strategien er endnu i sin spæde start, og arbejdet med at optimere e-mail flows fortsætter, så de kan skabe endnu mere værdi i kunderejsen. Samtidig vil tracking og annonceoptimering løbende blive finjusteret for at sikre, at AlfA Travel forbliver konkurrencedygtige i et marked, hvor digitale tendenser og kundeadfærd hurtigt ændrer sig.
Med en fleksibel samarbejdsmodel og en strategisk tilgang til markedsføring er AlfA Travel godt rustet til fremtiden. Fokus er nu på at videreudvikle de eksisterende indsatser, justere processer og sikre, at de digitale løsninger understøtter virksomhedens vækstmål.
AlfA Travel er specialister i skræddersyede grupperejser til skoler, virksomheder, foreninger og sportsklubber. Med mere end 25 års erfaring og et stærkt netværk af lokale samarbejdspartnere i hele Europa sikrer de trygge og velplanlagte rejseoplevelser. AlfA Travel har base i Holstebro og består af et dedikeret team på 22 medarbejdere, der alle har stor erfaring inden for rejseplanlægning og rådgivning.
Virksomheden tilbyder komplette pakkeløsninger med transport og indkvartering, men lægger stor vægt på rådgivning og skræddersyede rejseprogrammer, der matcher kundernes behov. For skoler betyder det fx fagligt relevante aktiviteter, mens virksomheder ofte efterspørger team-building og konferencerejser. Sportsgrupper har helt andre krav, og AlfA Travels stærke lokale forbindelser sikrer, at de kan finde de rette faciliteter og indkvartering til enhver type rejse.
I modsætning til traditionelle rejsebureauer har AlfA Travel ingen online booking. Hver rejse skræddersys individuelt, og alle kunder får et personligt tilbud baseret på deres specifikke ønsker. Det stiller særlige krav til markedsføringen, hvor tillid, ekspertise og personlig rådgivning er afgørende faktorer. Netop derfor har AlfA Travel valgt at optimere deres digitale strategi – de vil sikre, at de når de rette kunder med de rette budskaber.
Danmark
Lægårdvej 86B
7500 Holstebro
CVR nr.: 29150966
Litauen
Laisv'es g. 14
Mazeikiai