Leder du efter nyt job? MCB er en arbejdsplads med rig mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde, og vi værdsætter frihed under ansvar.
Er du på udkig efter en praktikplads? Hos MCB har du muligheden for at opleve hverdagen som en del af vores digitale marketingafdeling.
AMU SYD er en af de ca 20 skoler, MCB hjælper med at få AMU kurser ud via et kursusmodul. Målet er at imødekomme arbejdsmarkedets behov for kompetenceudvikling, kompetenceafklaring og systematisk uddannelsesplanlægning, som understøtter virksomheders strategier.
"Vores samarbejde med MCB går cirka fem år tilbage, hvor vi starter med at lave en helt ny hjemmeside, og hele samarbejdet udmønter sig egentlig i en videre snak.
Mange af de virksomheder og kursister, som har brug for kurser hos os, vil typisk henvende sig via vores hjemmeside eller blive opmærksom på os ved hjælp af anden kommunikation.
Og her har MCB været gode til at hjælpe os i forhold til at være tydelige i, hvordan vi kommunikerer med omverdenen og fortæller om alle de gode kursusmuligheder, vi har her hos AMU SYD."
OLE MØLLER, UDVIKLINGSCHEF HOS AMU SYD
Hos MCB har vi udviklet et kursusmodul til de danske AMU-skoler. Det er med til at sikre, at kursusudvalg kan integreres direkte på et givent website, og derfor er alt, der har at gøre med både håndtering af kursusudbud, drift og sikkerhed varetaget.
Men det er ikke det hele.
Med MCB Education findes også ‘Totalløsning’, som er resultatet af et tæt udviklingssamarbejde med og mellem AMU skoler. Her er tale om et system, der kan administrere uddannelsesplaner, kursustilmeldinger og meget andet og samtidig overholde de skrappe krav, der er til databehandling.
Og begge løsninger har AMU SYD haft stor succes med at benytte sig af.
AMU SYD var som en af de første skoler med i opstarten af udviklingsfællesskabet til AMU Skoler. Og derfor er de nu en af de få skoler, der arbejder tæt med både marketing, CRM, Totalløsning og kursusmodulet. Det betyder, at samarbejdet i dag dækker over både platformsudvikling og løbende optimering, der har til hensigt at konvertere kursister. En kombination, der sikrer et stærkt ståsted.
Samarbejdet mellem AMU SYD og MCB går tilbage til 2018, og i de sidste fem år er de mange tiltag, udviklinger og løsninger taget til i fart og effektivitet. Målet har til alle tider været af automatisere samt sikre øget brugervenlighed, når det handler om de arbejdsgange, der gør sig gældende inden for uddannelsesverdenen.
Og det med god grund.
I de seneste år er konkurrencen på uddannelses- og kursusområdet taget til, og der stilles derfor nu højere krav til skolerne, som bør optimere deres digitale tilstedeværelse med strategier, der formår at engagere deres målgruppe samt tiltrække og konvertere kursister.
Samarbejdet mellem AMU SYD og MCB er derfor baseret på at udvikle på både performance og løsninger i et fællesskab baseret på gensidig tillid og respekt for hinandens kompetencer. Sammen med AMU SYD har det således været muligt at udvikle bl.a. det datagrundlag, som i dag gør det muligt at automatisere en stor del af CPC (Cost Per Click eller klikpriserne) trafikken via Google Ads, ligesom AMU SYD er blevet i stand til at udsende automatiske nyhedsbreve og anden relevant information til udvalgte samarbejdespartnere baseret på aktuelle kurser.
AMU SYD har derfor været stor bidragesyder til vores Totalløsning. Et system som i dag kan administrere uddannelsesplaner og kursustilmeldinger for medarbejderne fra de virksomheder, som AMU SYD arbejder sammen med samtidig med, at der tages hensyn til de skrappe krav, der er ift. databehandling på området.
Med det sagt har AMU SYD i sandhed formået at tage de bedste værtkøjer inden for den digitale, automatiserede og kommercielle webshop-verden til sig og omsætte dem til profesionelle tiltag, der rækker dybt ned i den virkelighed, der gør sig gældende inden for uddannelsesverdenen.
Det er dog ikke kun på områder vedr. udvikling og optimering, at AMU SYD og MCB har oplevet et tæt samarbejde - det langvarige forhold strækker sig også til marketingafdelingen hos MCB.
For at vækste antallet af tilmeldinger til kurser, har der nemlig været behov for effektive og digitale marketingtiltag.
Vi inddrager med en dybdegående viden og erfaring inden for uddannelsesområdet vigtige kanaler såsom Bing og Google, så vi får skabt en tilstedeværelse dér, hvor efterspørgslen på kurser er. Der er særligt tale om en kontinuerlig indsats med disciplinerne, Google Ads og SEO, som bliver udnyttet fuldt ud for at sikre, at AMU SYD prioriterer de indsatser højest, der kan betyde størst muligt udbytte.
Vi sikrer desuden, at AMU SYD løbende er synlige på de sociale medier overfor de attraktive målgrupper, for hvem udvalgte kursusudbud er relevante. Her tages der særligt udgangspunkt i tidligere kursister og den måde, de har ageret på online før en tilmelding.
Med den løbende indsats er det muligt at sikre, at AMU SYD målrettet udnytter den digitale markedsføring til tilførsel af kursister. Og samtidig placeres marketingbudgettet der, hvor der opleves størst udbytte. De mange resultater følges derfor tæt, og der foreligger en dynamisk ageren på budgetfordelingen og prioriteringen af indsatser, så de betalte tiltag altid tjener AMU SYD bedst og mest.
Foruden det tætte samarbejde på den mere tekniske samt betalte del af de mange marketingtiltag, rådgiver vi AMU SYD om nye muligheder i markedet og i en digital verden, der er i konstant forandring.
Gå på opdagelse i vores Education cases.
Danmark
Lægårdvej 86
7500 Holstebro
CVR nr.: 29150966
Litauen
Laisv'es g. 14
Mazeikiai