Leder du efter nyt job? MCB er en arbejdsplads med rig mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde, og vi værdsætter frihed under ansvar.
Er du på udkig efter en praktikplads? Hos MCB har du muligheden for at opleve hverdagen som en del af vores digitale marketingafdeling.
“ANTIDARKS kollektion er karakteristisk, minimalistisk og tidsløs.” Sådan indleder ANTIDARK selv deres ‘Om os’-beskrivelse. Og netop det er tiltalende for det segment, der søger professionel belysning i lokaler, saloner og andre steder, hvor detaljen er vigtig for den samlede oplevelse.
ANTIDARK har siden 2019 eksisteret som et selvstændigt brand, der designer belysning og lamper - altid med et fokus på kunders tilfredshed, feedback og drømme, så forretningen forbedrer og udvikler sig. Den rette stemning og det perfekte lys er nemlig udslagsgivende, og derfor er det vigtigt, at design, kvalitet og efterspørgsel går op i en højere enhed.
Lys og lamper handler dog om mere end blot et flot og æstetisk look. Belysningen former et rum, og for ANTIDARK er det vigtigt, at alle produkter emmer af virksomhedens DNA.
I dag udbydes kvalitetsrig belysning til 2 segmenter.
Det første segment omfatter bl.a. detailhandlen og webshops, der forhandler interiør, møbler og dermed også belysning, mens det andet har behov for pro-belysning. Det vil sige butiksbelysning, belysning i saloner osv. Og det er netop dette pro-segment, ANTIDARK har haft fokus på at skabe mere opmærksomhed omkring i samarbejde med MCB’s SEO og B2B-ekspert, Flemming.
Indtil for 2 år siden eksisterede ANTIDARK kun i et begrænset omfang online, og marketing var ikke en del af forretningsstrategien. Det ændrede sig dog med bl.a. en ny hjemmeside, og hurtigt opstod også et behov for at gøre brug af de gængse, digitale marketingdiscipliner - herunder SEO.
“MCB var med fra starten, da vi skulle bygge vores digitale marketing op. Vi begyndte med at få lavet en konkurrentanalyse og søgeordsanalyse. Og der var ingen tvivl om, at det var Flemming, vi skulle have fat på, da han har en bred erfaring fra både B2B- og B2C-verdenen.
Sammen med MCB er vi meget databaserede. Vi får hver måned en analyse, som fortæller, hvordan det går ift. til de mål, vi har sat op. Det er et godt grundlag for, at vi træffer de rigtige beslutninger og arbejder med det, der giver mening for forretningen.
Vi har opnået super gode resultater! Det skal især fremhæves, at vi nu ligger nr. 1 på Google på flere forskellige søgeord indenfor vores branche – her var vi tidligere slet ikke at finde.
Vi føler os ikke bare som en kunde i mængden hos MCB. Det har hele tiden og er stadig et samarbejde, hvor vi i fællesskab higer efter de gode resultater, som kan måles på bundlinjen.”
DIANA ERLANDSEN, MARKETING MANAGER HOS ANTIDARK
Det kan være svært at skabe opmærsomhed i et meget specialiseret segment - især når man bevæger sig ud på et marked som forholdsvis nystartet virksomhed med et navn, der endnu ikke vækker genklang. Disciplinerne inden for digital marketing har derfor været udslagsgivende for den succes, ANTIDARK i dag nyder godt af som veletableret virksomhed med en højst specialiseret kundebase.
Med et forudgående kendskab til Flemming og hans erfaring inden for både B2B og SEO var det givet, at han skulle guide ANTIDARK på vej med sine evner. Han startede derfor med at udforme diverse analyser for at skabe et grundlag for virksomhedens daværende online placering. På den baggrund var det også muligt at udfærdige realistiske mål for fremtidige tilgange og initiativer.
Analyserne omfattede bl.a. konkurrentanalyser og generelle SEO-analyser - alle med fokus på pro-segmentet og dermed de søgeord, der kan være med til at føre ANTIDARK på en vækstrejse med B2B-segmentet. Udover et fokus på meget specialiserede B2B-søgeord blev der også gjort en indsats ift. linkbuilding for på den måde virkelig at få etableret ANTIDARK som et navn inden for den rette målgruppe.
Ud fra Flemmings analyser var og er det muligt for ANTIDARK at udfærdige og redigere tekster og andet relevant indhold såsom produktbeskrivelser, så de indeholder strategiske, relevante søgeord, sætninger og fraser. De nuværende resultater beror derfor på et vellykket samarbejde mellem Flemming og ANTIDARK.
Flemming har konstant ydet den rådgivning og sparring, som har ledt ANTIDARK mod det næste skridt på deres vækstrejse. Og ANTIDARK har altid været klar til at prøve nye ideer af for på den måde at afklare, hvad der virker for pro-segmentet.
Og samarbejdet fortsætter selvfølgelig.
Månedligt mødes Flemming og ANTIDARK for at dykke ned i resultater, snakke andre / nye tilgange samt videre arbejde med analyserne, som Flemming sørger for at holde opdaterede, så der altid er dugfriske tal at forholde sig til.
SEO-indsatserne og det specifikke fokus på pro-segmentet har selvfølgelig båret frugt.
Før samarbejdet mellem MCB og ANTIDARK blev sat i værks i sensommeren 2022 var det ikke bare lige sådan at støde på ANTIDARK i Googles søgeresultater. Rangeringen var langt fra prangende. Men det er den heldigvis nu!
ANTIDARK oplever i dag nogle af de absolut bedste resultater. Fra nærmest ikke at blive vist i Googles søgninger, ligger ANTIDARK nu nr. 1 på mange af de søgeord, der er blevet arbejdet målrettet med. Det betyder, at ANTIDARK har fået en højere ørenlyd, og de bliver opdaget af det pro-segment, som de virkelig kan gøre en forskel for. ANTIDARK formår at fortælle, at de har en ekspertviden inden for belysning, og at deres specialister og produkter har en berettigelse på markedet.
Derudover har flere fået øjnene op for produkterne. De lever op til de højeste standarder og har en kvalitet, der historisk kun har ført til få reklamationer. Og så skal vi også huske, at prisen er god, mens leveringen er hurtig.
De gode resultater skyldes derfor ikke kun et fokus på en øget trafik, men på hvad der er godt for en forretning som ANTIDARK. Derfor er det den gode trafik og målet om mere relevante konverteringer, der har ført ANTIDARK i den rigtige retning.
Udover de gode rangeringer er besøgstallet på antidark.dk nemlig også øget, og det betyder, at der nu er lagt en god grobund for en velfungerende strategi. En strategi ANTIDARK drømmer om at efterligne yderligere udover de danske grænser. For hvorfor ikke gøre mere af det, der virker?
I fremtiden er målet også at føje yderligere marketing discipliner på indsatsen, og særligt Google Ads er i kikkerten.
Gå på opdagelse i vores marketing cases.
Danmark
Lægårdvej 86
7500 Holstebro
CVR nr.: 29150966
Vietnam
4th floor. No 39
Tran Quoc Toan Street
Hoan Kiem District