Leder du efter nyt job? MCB er en arbejdsplads med rig mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde, og vi værdsætter frihed under ansvar.
Er du på udkig efter en praktikplads? Hos MCB har du muligheden for at opleve hverdagen som en del af vores digitale marketingafdeling.
Torsdag d. 20. april fra kl. 14.00 - 16.00 åbner vi igen dørerne til MCB Meet Up på vores kontor i Holstebro. Og endnu en gang er det vores marketing-orakel, Malte, der står bag roret.
Med MCB Meet Up ønsker vi at skabe et fagligt netværk med alle os, der brænder for online markedsføring. I løbet af året vil du derfor kunne tilmelde dig events inden for alt fra SEO og tracking til TikTok, Google Ads og e-mail.
Det er altid vores dygtigste specialister, der fortæller dig om det område, de brænder for. Det er ægte passion, og den skal du kunne mærke!
Og alle kan være med! Vi sørger for, at niveauet er tilpasset dig, der er ny inden for feltet lige såvel, som der vil være gode råd til dig, der har erfaring med online marketing.
Lad os præsentere dig for vores orakel.
Malte har +10 års erfaring med online marketing, og siden han i 2012 blev ansat hos MCB, har han beskæftiget sig med ALT, hvad der rører sig inden for den online verden. Det betyder, at du kan spørge ham om alt vedr. digital marketing.
I dag er Malte ‘Digital Strategy Consultant’ hos MCB, og hver dag hjælper han derfor en lang række af vores samarbejdpartnere med deres marketingindsatser, så det er sikret, at de får det største udbytte for det budget og de ressourcer, de har til rådighed. Han er ærlig og lover dig ikke noget, han og resten af marketing-teamet ikke kan holde. Og bare fordi at én trend virker for én butik, så er det måske ikke den rette vej at gå for dig.
Det kan Malte fortælle meget mere om!
Vi mener ikke, at konverteringsoptimering skal strande i lange analyser og kedelige datapunkter, som det kan være svært at eksekvere på. Og derfor vedrører disciplinen heldigvis så MEGET andet end bare de gængse A/B splittests, når du vil sørge for, at dit site eller din shop altid gennemgår en proces mod kontinuerlig forbedring.
Mange gode initiativer når at ‘dø’, før de kommer ud at leve. Derfor er der ingen grund til at teste i vildskab, før du beslutter dig for at gøre noget ‘nyt’ og ‘gøre noget om’. Få de gode ideer sat i værks - og mål løbende på dem!
Til denne måneds MCB Meet Up får du nogle helt konkrete tips og forslag til yderligere opsætning af tracking på dit site, så du arbejder mest effektivt med CRO. Vi kommer bl.a. omkring områder som urgency, scarcity, mersalg, social proof og meget andet spændende. Det er alle områder, der kan være med til at forbedre brugerens oplevelse, når de færdes på din hjemmeside.
Og bare rolig. Det er ikke særlig kompliceret. Derfor får du hands-on erfaring med dig fra dette MCB Meet Up.
Vi kommer desuden omkring Google Analytics 4, og hvordan netop GA4 kan være med til at understøtte dit arbejde, hvordan du kan teste dine ideer, før de ‘dør’, og hvordan du kan bruge smarte tools som fx Mouseflow, når du vil forbedre oplevelsen på din hjemmeside.
Lægårdvej 86B
7500 Holstebro
Torsdag d. 20. april
Kl. 14.00-16.00
Tirsdag d. 18. april
Kl. 12.00
Det er gratis at deltage
Vi sørger for forplejning
Tag et kig her og se, hvornår du skal sætte kryds i kalenderen til næste meet up hos MCB.
Danmark
Lægårdvej 86
7500 Holstebro
CVR nr.: 29150966
Litauen
Laisv'es g. 14
Mazeikiai