Vi søger en B2B Marketing manager til et barselsvikariat

Vil du stå i spidsen for MCB’s egen marketing sammen med et helt team af digitale specialister? Og er din værktøjskasse spækket med erfaring fra B2B-verdenen, hvor salg og marketing arbejder tæt for øget leadgenerering og skabelse af relevant pipeline via både outbound og inbound marketing?

 

Så har du nu muligheden for at søge et barselsvikariat som MCB’s Marketing Manager med ønsket opstart d. 1. marts 2025. Vikariatet er som udgangspunkt på 12 måneder, mens vores nuværende kollega er på barsel.

 

Men muligheden stopper ikke der! 

 

Er matchet det helt rette, får du chancen for at blive en del af vores samlede team af +50 dedikerede og ambitiøse profiler som vores B2B Marketing Specialist. 

Hvad denne stilling skal indeholde, kan du selv være med til at præge, hvorfor vikariatet skal ses som en mulig åbning til fastansættelse. Her er vi åbne for ideer og nye måder at gøre tingene på.

 

Vil du gå glip af sådan en mulighed?

 

 

ANSØG NU

Annemette Rosenkilde

"Jeg sætter enorm pris på at arbejde hos MCB.

 

Her er der højt til loftet, tonen er fri, og det er altid rart at komme på kontoret. Og så er det fedt at mærke, at hver og én brænder for sit job! Vi er alle specialister inden for hver vores felt - og det kan mærkes! Måske er vi lidt nørdede, men det betyder bare, at vi altid kan finde én i huset, der kan løse enhver opgave!

 

I mit job som Marketing Manger holder klicheen med ‘mange bolde i luften’ for alvor stik. For der er virkelig mange opgaver at tage fat på! Og lad os bare blive ved klicheerne for, ‘ikke to dage er ens’. Jeg kan have sat mig en fantastisk plan for dagens opgaver, og pludselig sidder jeg fordybet i noget helt andet.

 

Pyt! Bare jeg når mine deadlines, og at jeg synes, at mit arbejde er spændende!

 

For det er virkelig spændende, og det betyder, at jeg kan udfordre mig selv med alt muligt lige fra regulære marketingopgaver som annoncering og content-arbejde til mere specialiserede opgaver som justeringer på vores hjemmeside og databearbejdning i HubSpot."

 

 

Annemette Rosenkilde Lucas

Marketing Manager

 

I stillingen som barselsvikar for vores Marketing Manager får du i tæt samarbejde med vores salgsafdeling ansvaret for MCB’s egen marketing. Du får mulighed for at arbejde med flere marketingdiscipliner, og du får masser af erfaring i et både inspirerende og professionelt miljø. 

 

Du bliver samtidig en del af et team med specialister inden for både SoMe, Google Ads, SEO, data & tracking, e-mail automation og B2B marketing, og du har derfor altid en sparringspartner nær.

 

What’s not to like?

 

 

Dine arbejdsopgaver vil omfatte (og meget andet... forvent en guldgrube af overraskelser):

  • Overblik over interne strategier og målsætninger
  • Budgetopfølgning og afrapportering
  • Løbende optimering og vedligehold af vores website (HubSpot CMS)
  • Udarbejdelse af case studies i samarbejde med partnere
  • Udarbejdelse af SoMe-opslag
  • Udarbejdelse af relevante blogindlæg med udgangspunkt i MCB’s specialistområder
  • Udarbejdelse af marketing e-mails
  • Styring og afholdelse af fysiske og online events


Opgaver i tæt samspil med andre dygtige specialister (de bliver dine vigtigste livliner):

  • Løbende SEO gennemgang af vores website
  • Overblik over Google Ads
  • Overblik over paid social og ABM-kampagner
  • Udarbejdelse af mindre grafiske elementer i Canva 


Vi forestiller os, at du…

  • Synes, at B2B markedsføring er det absolut fedeste og har erfaring med både inbound/outbound marketing
  • Kender til eller har arbejdet med HubSpot – både CMS, Sales og CRM Hub
  • Har erfaring med marketing automation 
  • Er struktureret og har flair for at arbejde med data og rapportering
  • Er villig til at indgå i et dynamisk team
  • Er klar til en hverdag med drøn på

 

 

Hvorfor søge stillingen?

  • Du sikres en spændende og udfordrende stilling i en dynamisk virksomhed
  • Du har god mulighed for hjemmearbejde og tilrettelægning af egen arbejdsuge
  • Vi har en rigtig god frokostordning.
  • Vi går op i et stærkt sammenhold og arrangerer årligt bl.a. ture til udlandet, familiedag, julehygge, julefrokost osv.
  • Vi går meget op i medarbejderudvikling
  • Vi tilbyder både Pension og Sundhedsforsikring
  • Du tilbydes en attraktiv lønpakke og fordelagtige personalegoder
  • Vi er meget fleksible jf. arbejdssted og arbejdstid

 

Så forvent en hverdag der kombinerer strategi og fuld fordybelse med lækker mad og en snak om det seneste afsnit af din favoritserie.

 

 

Hvis du synes, det hele lyder fedt, men dit CV ikke helt matcher alle punkterne ovenfor - så lad dig ikke skræmme! Send os alligevel din vej, måske finder vi et match.

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

 

Ansøgningprocessen

Vi vil gerne undvære den motiverede ansøgning.

Send i stedet dit CV til ansoegning@mcb.dk.

Vi behandler ansøgere løbende og indbyder kvalificerede kandidater til samtaler.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Annemette på mail; arl@mcb.dk eller på tlf.; 60 16 14 94.


Samtaler: Løbende

Start: ASAP

Timetal: Fuldtid (kan tilpasses for den rigtige kandidat) 

Arbejdssted: Holstebro (med gode muligheder for hjemmearbejde)

Sprog: Dansk 


Det er blevet til mange lanceringer og succeser siden, MCB blev stiftet i 1999. 

Hver eneste dag stræber vi efter, at vores samarbejdspartnere digital succes. Det gør vi blandt andet ved at levere markedets bedste, cloudbaserede e-handels- og webløsninger. Men vi er meget mere end bare en leverandør - vi ser nemlig os selv som en nær samarbejdspartner, og helt naturligt udfordrer vi strategier og hjælper med at realisere potentialer.