Leder du efter nyt job? MCB er en arbejdsplads med rig mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde, og vi værdsætter frihed under ansvar.
Er du på udkig efter en praktikplads? Hos MCB har du muligheden for at opleve hverdagen som en del af vores digitale marketingafdeling.
ActiveCampaign er mere end e-mails. Du kan fx få et større kendskab til din målgruppe med både event- og site tracking, som allerede er integreret i din ActiveCampaign-konto - du skal bare slå det til.
Når du vælger en løsning hos ActiveCampaign, får du meget mere end bare en af verdens bedste e-mailudbydere. Med ActiveCampaign kan du nemlig også via komplicerede tracking-muligheder få et større kendskab til din målgruppe.
Og det er brugbart! For jo bedre du kender din målgruppe, jo lettere er det for dig at servicere og fastholde dine leads og dermed opleve et øget salg.
Med et tracking script på din shop eller dit site har du mulighed for at holde øje med, hvad dine subscribers foretager sig, når de interagerer med din side. Det betyder, at du kan danne dig et overblik over, hvad din side bliver brugt til, lige såvel som det kan give dig en anelse om, hvor der er nogle eventuelle mangler, som du kan forbedre, så det bliver en bedre oplevelse af færdes på din side.
Det handler nemlig i mange tilfælde om at kende til den gode brugeroplevelse. Og hvad der er intuitivt for dig, er måske ikke nær så let for dine subscribers.
Med tracking kan du også ramme dine subscribers på det helt rette tidspunkt i deres købsrejse og på den måde være med til at skubbe dem yderligere mod en betalt ordre. Det skyldes, at du kan få adgang til hele historikken på enhver af dine subscribers, og det er netop den viden, der kan hjælpe dig med at sætte de rette tags og inddele i de rigtige segmenter, så du rammer plet med dine e-mails og flows.
Som navnet antyder, kan du med event tracking tracke på forskellige events.
Det betyder, at du kan opsætte flows, der trigges af forskellige handlinger. Det kan fx være et besøg på din shop eller dit site, det kan være et link, der bliver klikket på, det kan være en tabt kurv, det kan være en gennemført ordre eller… Der er mange muligheder.
En af dem, som vi især bliver brugt, er Tabt kurv. Når en kurv med indhold forlades på din shop, kan et automatisk flow, der sender en række e-mails ud, som linker til de nøje udvalgte varer i kurven blive trigget. På den måde kan du genaktivere dit lead, og der er derfor større sandsynlighed for, at kurven vil blive til en betalt ordre - frem for glemt.
Det er dog mindst lige så populært at bruge event tracking til at sende automatiske e-mails ud, når et køb er gennemført. Her kan der være tale om en ordrebekræftelse, det kan være et opfordring til at give en anmeldelse på TrustPilot, eller det kan være promovering af et andet produkt med henblik på mersalg inden for den samme kategori.
Du kan altså bruge de enkelte handlinger foretaget af dine subscribers til at gøre hele din e-mail markedsføring mere personlig og dermed relevant for den enkelte. Og det er værdifuldt!
Event Tracking er en fleksibel metode, der gør det muligt for dig at spore på næsten enhver kontaktadfærd, som du definerer på dit websted. Du kan fx spore videovisninger, klik på knapper, ordrer, login og meget mere.
Til hver hændelsessporing skal du oprette en tilpasset kode til hver af de begivenheder, du gerne vil spore på dit websted.
Site tracking lægger sig ind under event tracking.
Her er der tale om din mulighed for at spore på de sider, som dine kontakter besøger. Det betyder, at du fx kan holde øje med populære URL’er.
Til site tracking får du i ActiveCampaign et kodestykke, du indsætter på dit websted. Det gør det muligt for dig at spore på sidebesøg.
Med site tracking er der i bund og grund tale om din mulighed for at overvåge en subscriber, hver gang han/hun besøger dit site. Den viden kan du bruge til fx at trigge forskellige flows eller udbygge dine kundesegmenter.
Site tracking forbinder derfor din e-mail markedsføring med dine subscribers adfærd. Og det betyder, at har mulighed for at reagere på, hvad de foretager sig på dit site og dermed hurtigt tilpasse fx kampagner.
Når du får hele historikken på enhver af dine subscribers, får du også god information, du kan bruge til at inddele dem i relevante segmenter. Det er fx muligt for dig at oprette en liste med alle de kontakter, der har besøgt en bestemt landingsside et bestemt antal gange for så efterfølgende at give dem mere viden herom via e-mails.
Det er også en viden, som din salgsafdeling kan synes er relevant, hvis det fx er en prisside, der er blevet besøgt.
Danmark
Lægårdvej 86
7500 Holstebro
CVR nr.: 29150966
Litauen
Laisv'es g. 14
Mazeikiai